Quinta do Pégo

Se hjemmeside

ÅRETS VINHUS PÅ VINØEN
Quinta do Pégo er en vingård og et hotel, der ligger på vejen fra Regua til Pinhao – ca. 3 km før Pinhao på højre side – i Dourodalen i Portugal.

Quinta do Pégo ligger 138 m over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne ligger op til 350 m over Douroflodens vandoverflade. Det er uden tvivl én af de smukkeste beliggende Quinta’er i Dourodalen.

Quinta do Pégo har produceret vin siden før 1548 – ifølge diverse historiske dokumenter. Deraf kan man udlede, at der efter al sandsynlighed har været dyrket vin på gårdens jorde siden den romerske besættelse.

Quinta do Pégo har siden januar 2000 været ejet 50% af AMKA og siden september 2003 har Quinta do Pégo været 100% ejet af AMKA, der nu står for hele projektet.

Quinta do Pégo projektet indebærer – udover naturligvis produktion af nogle af de fineste og bedste portvine – en total renovering af de gamle bygninger samt opførelse af en række gæsteboliger på gården. Efter denne totale renovering åbnede vingården Quinta do Pégo i foråret 2009 i en helt ny form med hotel. Quinta do Pégo er en af de flotteste quintaer i Dourodalen – og Hotel Rural Quinta do Pégo er bestemt et besøg værd. Hotellet såvel som vinen har opnået mange internationale anerkendelser, sidst fik hotellet i november 2018 5 ud af 5 i score på TripAdvisor samt 9,5 ud af 10 samt “Exceptional” på Booking.com.

Quinta do Pégo råder i dag over ca. 33 ha jord, hvoraf ca. 30 ha er beplantet i 2002. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe.

Quinta do Pégos formål er at producere vine af ypperste kvalitet. I første omgang var det kun Vintage port og rødvin, men nu også Late Bottled Vintage port og olivenolie. I 2018 blev den første udgave af en 10 års Tawny fra Quinta do Pégo lanceret.

 

 

Vine fra dette vinhus

Quinta do Pégo Late Bottled Vintage

Elegant portvin udover det sædvanlige.

Mere om vinen og anmeldelser her

Quinta do Pégo Vintage Port

Pragtfuld portvin af allerbedste kvalitet.

Mere om vinen og anmeldelser her

Cerro do Santo

Harmonisk og velstruktureret rødvin

Mere om vinen og anmeldelser her

Quinta do Pégo 10 Years Old Port

Skøn ny 10 års portvin fra Quinta do Pégo - limited edition

Mere om vinen og anmeldelser her

Quinta do Pégo Grande Reserva

Anmelderrost skøn, blød og fyldig rødvin

Mere om vinen og anmeldelser her