Forbrugerpanelet: Helle Rosenhøj fra Nykøbing Mors anmelder portugisiske Quinta do Montinho

Forbrugerpanelet hos vinØen har nu kørt mere end et års tid og en af vores vinanmeldere nemlig Helle Rosenhøj var en af de første til at anmelde og er stadig med. Senest har Helle anmeldt den portugisiske hvidvin Quinta do Montinho Vinho Verde, der er lavet på Lourero-druen. 

Smagsnoter: Dejlig frisk vin med smag af æbler og hyldeblomst. Vinen er tilpas i sin sødme og med lette bobler.

Beskrivelse/førstehåndsindtryk: Flot Farve og let boblende. Vinen har en god duft af frugter og eftersmagen giver en god oplevelse.

Kan drikkes til: En hvidvin der med lethed kan drikkes alene, men den vil bestemt også være god som en aperitif. Den er super til en let anretning og vil passe fremragende til fisk og kylling.

Samlet bedømmelse i antal drueklaser fra et til seks: 5 drueklaser.

Giv kort bedømmelse for karakteren: En hvidvin der fremstår med en velbalanceret sødme og syre. Eftersmagen er dejlig frisk. Den har en anelse bobler og en skøn smag af æbler og hyldeblomst.  

Vinen kan købes i REMA 1000 til 49,-     

Portugal er mest kendt for portvinen fra Douro-dalen, som Douro-floden på billedet sniger sig igennem, inden den rammer udmundingen i Atlanterhavet ude ved Porto, men her bliver også laver både rød- og hvidvine til topkarakterer.