Manuel Henrique Silva: Portvinstroldmanden hos Rozès

Jobbet som vinmager står formentligt højt på manges ønskeliste, men for 57-årige Manuel Henrique Silva, var det ikke førsteprioritet. Manuel Henrique Silva endte dog alligevel i vinbranchen, og nu efter mere end 30 år som vinmager med portvin som speciale, er der ikke noget, han ville have ønsket sig anderledes. For Manuel Henrique Silva blev det altså ikke førstevalget, men i stedet det der viste sig at være det rigtige valg ifølge ham selv. 

Læs her, hvorfor den anerkendte vinmager fra portvinsproducenten, Rozès, endte som vinmager, og hvad han personligt drømmer om at give videre til vinmagerbranchen. 

Hvad gør jobbet som vinmager til det perfekte job for dig? 

-Jeg ville egentligt gerne have været landmand og læst inden for det, men mine karakterer og jobmuligheder gjorde, at jeg i stedet begyndte at læse vindyrkning på University o Trás-Os-Montes e Douro (UTAD), og det har jeg ikke fortrudt siden. Det var fuldt fokus på vin i to år, og jeg kom undervejs ud og deltage i en høst. Efterfølgende kom jeg ud og arbejdede hos portvinsproducenten, Sandemann, i en periode som vinmager, og så var jeg også 16 måneder i hæren. Efterfølgende vendte jeg tilbage til Douro i 1994, hvor jeg startede med at arbejde hos Quinta do Convento S. Pedro Das àguias, der også tilhører Monsieur Paul Francois Vranken, og hos Rozès siden 1999. På det tidspunkt købte virksomheden, Vranken, Rozès. 

Manuel Henrique Silva er teknisk chef og ledende vinmager i et team med yderligere to vinmagere for portvinsproduktionen hos producenterne Rozés, Sao Pedro og Quinta do Grifo, som alle er ejede af det franske champagnehus Vranken Pommery. Vranken Pommery har i mange år satset stort .

Hvordan ser du samarbejdet mellem dig og portvinsproducent Quinta do Pégo? 

-I 2003 begyndte vi at samarbejde med Quinta do Pégo. Quinta do Pégo er et specielt samarbejde for os, fordi Quinta do Pégo er ejet af AMKA, som Rozès har haft et specielt samarbejde med i mere end 30 år. Vores samarbejde beror på gamle, klassiske dyder. Her er en aftale en aftale. Derfor er Quinta do Pégo noget, jeg går op i.  

Hvordan ser du Rozès Vintage 2015?

-Det er klart den bedste årgang efter 2011, som også var en klasse, klasse årgang. 2015 var virkelig et godt år, som jeg ser det. Det hele passede sammen. Der var den rigtige mængde solskinstimer, og den helt rigtige mængde regn på de rigtige tidspunkter og ikke mindst den helt rette modning af druerne. 2019 var også en god årgang. Så jeg er meget begejstret for 2015. Nogle årgange har sødmen, andre årgange har poweren og den rette mængde tanniner. Det er virkeligt sjældent, at der er årgange som 2015, der bare har det hele. 

Hvad er din største drøm nu som vinmager?

-Det er helt klart, at jeg kan hjælpe med til at lære de kommende vinmagere noget om at lave vin. De skal ud og lave noget praktisk, og vinen kan de smage på igen senere i karrieren og smage, hvad de lavede på det og det tidspunkt. Det er noget, jeg går meget op i. Jeg elsker at lære fra mig. De unge, nye vinmagere er nødt til at få noget praktisk erfaring, for det får de ikke på skolen længere. I grove træk vil jeg gerne videregive mit indblik i forhold til vinprocessen og lære dem at lave de gode portvinsblends.  

Hvordan ser du fremtiden for portvin?

-Portvinsfansene er begyndt at vise interesse for de gamle portvine, der har 40 år på bagen. De begynder at blive meget populære. Det er en udvikling, der foregår lige nu. Jeg tror at alle de ressourcer, som vi har i dag, med medier, sociale netværk, blogs og så videre, de kickstarter en interesse hos de nye generationer, og vin vil her blive mere og mere i lige med socialt samvær. Vinen vil være en naturlig del af diskussioner, følelser og værdsættelse ligesom kunst, men på en levende og følt måde.