Niel Bester -Jeg lærer stadig efter 30 år som vinmager

Niel Bester er vinmager hos den danskejede, portugisiske vinproducent, Quinta do Pégo, og har igennem mere end tre årtier været en af Sydafrikas bedste til sit fag, hvor han i størstedelen af tiden har lavet vin for den bredt anerkendte top-producent Plaisir de Merle. Det er allerede en markant karriere i branchen, men selv efter 30 år er han langtfra færdig med at udvikle sig.

-Jeg lærer stadig. Nu, hvor jeg er kommet til Quinta do Pégo, er jeg begyndt at lære igen, for jeg har aldrig tidligere arbejdet med de portugisiske vine eller druesorter. 

For Niel Bester er rødvin et velkendt fagområde, hvorimod arbejdet med portvin er helt nyt det hele. Det store mål for Niel Bester, hvor de helt store ambitioner ligger, er at slå Quinta do Pégo fast som producent af kvalitetsvin med et stort lagringspotentiale. 

-Der er et kæmpe potentiale i at arbejde med de portugisiske druesorter. De har en kraftig skal, der skaber markant farve i vinene, og derfor har vinene kraftige tanniner. Af den årsag kræver det perfekt modne druer at skabe drikkeklar vin nu og her. Det er vi gode til, men samtidig så har vinene også et virkeligt stort lagringspotentiale med de  markante tanniner, og det adskiller sig lidt far mit arbejde i Sydafrika, hvor jeg primært arbejdede med de klassiske Bordeaux-druer. Niel Bester understreger, at produktionen skal gribes en smule anderledes an. De franske Bordeaux-varianter var lettere at lave unge, drikkeklare på, men det er en sjov og spændende udfordring, siger Niel Bester. 

-Når det passer ind i mit program, så er en af mine ambitioner at bringe de portugisiske druer med til Sydafrika. Jeg tror virkelig, de kan skabe gode sydafrikanske vine. 

Prop fra en af Niel Besters meget populære vine, der er produceret i eget navn. Niel Bester har produceret vinene rent fysisk hos den sydafrikanske producent Plasir de Merle. Foruden at producere sine egne signature-vine her, så var Niel Bester også ansvarlig vinmager hos Plaisir de Merle i næsten tre årtier, inden han blev ansat som ansvarlig vinmager hos den danskejede, portugisiske producent, Quinta do Pégo.

I portvinsoplæring hos Rozès’ vinmager  

Selvom man har et helt voksent liv som vinmager bag sig, så kan man stadig dygtiggøre sig, og der er stadig uberørte områder. Også for Niel Bester. 

-Jeg har aldrig lavet portvin før. Det er spændende, og det er nogle meget professionelle folk fra portvinsproducenten, Rozès, jeg arbejder sammen med omkring portvinen fra Quinta do Pégo. Manuel (Henrique Silva red.) fra Rozès og jeg, vi sparrer omkring, hvornår druerne har den rigtige modenhed og så videre. 

Foruden sparringen omkring druernes modenhed arbejder Niel Bester og Manuel Henrique Silva også sammen omkring den øvrige tilblivelse af portvinen. Blandt andet arbejder de sammen om sammensætningen af portvinen. Det handler om, hvilke druer i hvilke mængder der skal bruges i diverse såkaldte portvinsblends. Et portvinsblend består af af et miks af forskellige, klassiske portugisiske druer. 

Portugisiske druer til Sydafrika: Skal skabe nye topvine 

Af de mange nye metoder og teknikker er der specielt to ting, Niel Bester vil bringe med sig hjem til Sydafrika. For han tilbringer stadig hovedparten af sin tid hjemme i Sydafrika, når det ikke lige er i perioden omkring høstsæsonen.

-Produktionen med gæringen i åbne tanke sammen med stampning af druerne med fødderne, det vil jeg klart forsøge at bringe med til Sydafrika, når tid er, sammen med de portugisiske druer og lave sydafrikansk vin på en ny måde. Portugiserne har ekspertisen til at gøre det, og det har jeg taget ved lære af. Det vil jeg bringe med til Sydafrika, siger Niel Bester. 

Sydafrika er Niel Besters hjemland, og når det ikke lige er i høstsæsonen, og når vinene hos Quinta do Pégo skal fremstilles, så bor han stadig i landet. Niel Bester drømmer om på sigt at tage portugisiske druer med til Sydafrika og lave sydafrikansk vin på dem.