Smagepanelet: Jesper Schilthauer anmelder Freixenet Cordon Negro Brut

Jesper Schilthauer er en af de to allerførste deltagere i VINØENS forbrugersmagepanel, så det er med pionerånd, at vinøen.dk her kan publicere den første forbrugeranmeldelse på VINØENS online-magasin. Øverst prøvesmager Jesper Schilthauer til højre vin med sin svigersøn. 

Freixenet Cordon Negro Brut, Freixenet, Spanien. 

Smagsnoter: Frugtig. Let bitter. 

Beskrivelse:/førstehåndsindtryk: Flot gylden med lette og fine bobler:  

Hvilken drue/druer minder vinen mig om: Jeg har ikke så meget viden om mousserende vin, men vi er tættere på en ægte Champagne end en tarvelig prosecco. 

Kan drikkes til: 30/12 plejer vi at tyvstarte nytåret med at spise østers eller lignende og lidt bobler. I år blev det til sushi og her passede Freixenet Cordon Negro fint.

Helhedsindtryk: Jeg var på forhånd bange for, at jeg skulle smage mig igennem en tarvelig mousserende vin med alt for mange bobler. Jeg havde talt med konen om, at vi muligvis skulle prøve den som basis i en cocktail. Men efter at have “bællet” flasken til en sushi-menu, må jeg sige, jeg har ændret holdning. Freixenet er IKKE Champagne, men i morgen (31/12-22 red.) når klokken er 24.00, og raketterne flyver om ørene på os, er Freixenet et absolut godt alternativ. Specielt når prisen tages i betragtning. Fo en høderlig flaske Champagne kan man få tre flasker Freixenet Cordon Negro Brut, så næste år ved jeg godt, hvad jeg vælger.      

Jeg vil sammenligne vinen med vin fra (land/lande): Frankrig

Samlet bedømmelse i antal drueklaser – fra et til seks: 6

Giv kort bedømmelse for karakteren: Den er absolut lige så god som billig Champagne til 150-200 kroner flasken. Så man skulle være et skarn, hvis man ikke ser på pris. 

Vejledende udsalgspris: 84,95 

Kan købes hos: REMA 1000, shop.rema1000.dk, nemlig.com, MENY.