Hakkebøf med bløde løg og kartofler

Antal personer: 4

Fremgangsmåde

Tilberedningstid: Ca. 40 min.

Skræl kartoflerne, put dem i en gryde med vand og bring den i kog. Skru ned for varmen og lad kartoflerne koge ca. 20-25 min til de er kogte.

Hæld vandet fra kartoflerne og gem det til senere brug.

Del kødet i 4 lige store dele og form dem til 4 bøffer. Tryk dem lidt flade og hak bøfferne let på kryds og tværs med en kniv, mens den anden hånd former dem ensartede runde. Bøfferne skal være min. 1½ cm høje.

Pil løgene og skær dem i tynde skiver.

Brun halvdelen af fedtstoffet på panden og steg løgene, til de er let gyldne. Tag løgene af panden.

Brun resten af fedtstoffet ved kraftig varme og brun heri bøfferne på begge sider ved kraftig varme, hvorefter varmen dæmpes. Drys salt og peber over bøfferne og steg dem 2-3 min på hver side. De skal være lyserøde indvendige.

Tag bøfferne af panden og læg dem på et fad. Fordel løgene oven på bøfferne.

Varm fedtstoffet på panden op igen og tilsæt en spsk mel (under omrøring med piskeris). Tilsæt derefter (under fortsat omrøring) kartoffelvandet lidt ad gangen til den ønskede konsistens opnås.

Smag til med salt og peber og tilsæt til sidst et par dråber kulør.

Servér kartoflerne og den brune sovs til bøfferne.