Conte Parelli Apassimento

Conte Parelli er et lækkert blend fra det italienske vinhus Rocca. Vinen er produceret af druerne Negroamaro, Primitivo og Sangiovese, der er dyrket i Puglia-området i det sydøstlige hjørne af Italien.

Vinen er produceret på Appassimento-metoden, som er en tørre-proces, der nok er mest kendt fra Amarone-vinene. Metoden går ud på, at en del af druerne tørres på vinstokkene, så farve, fylde og koncentration øges i den færdige vin og/eller at druerne efter plukning lægges til at tørre, så mosten inde i druerne koncentreres. På den måde mister drueklaserne 40-50 procent af deres vægt og får en høj koncentration af sukker, alkohol og farve. Når druerne så presses, er mosten utrolig intens og kraftig.

Vinen har været lagret 12 måneder på egetræsfade.

Det er en elegant vin med intens, dybrød farve, kompleks duft af modne frugter. Blommer, brombær og krydderier. Smagen er fyldig, blød, rund og varm efterfulgt af en lang og behagelig eftersmag.

Alt i alt er det en velstruktureret og harmonisk vin, der er særdeles velegnet til rødt kød, vildt, svinekød, pasta- og grillretter og ikke mindst smagfulde oste.

Det er en vin, der kan drikkes nu, men som også har et fint lagringspotentiale.

• 4 stjerner på www.altomvin.dk
• Meget god på www.vinbladet.dk 
• 5 stjerner på www.vinavisen.dk 
• 95 point ved Luca Maroni

Intens og Kraftig Tør

Kan købes hos

Passer til

Detaljer

LandItalien
DistriktPuglia
DrueNegroamaro, Primitivo, Sangiovese
Alkoholprocent15
Serveringstemperatur16-18°
Vejl. udsalgspris80,60